Om Mols Bjerges Venner

 

Nationalpark Mols Bjerges Venner blev stiftet som forening i marts 2007. Formålet var at samle mennesker i lokalområdet, der var interesserede i og ønskede at øve indflydelse på driften af Nationalpark Mols Bjerge, når den blev en realitet. Foreningen har siden foråret 2010 haft en plads i Nationalparkrådet og siden sommeren samme år været et af de to rådsmedlemmer i nationalparkens bestyrelse.
Foreningen er medlem af et netværk for Venne- og Støtteforeninger for natur- og nationalparker, hvor vi mødes to gange om
året for at erfaringsudveksle og møde andre foreninger med samme formål. Desuden er foreningen repræsenteret i Det grønne Råd i Syddjurs Kommune. Nationalpark Mols Bjerges Venners højeste myndighed er generalforsamlingen, og i det daglige ledes foreningen af en med syv medlemmer, der mødes ca. hver anden måned.